Arrangementer / Tidligere Arrangementer / Medlemsbesøg / Jens Ålykke 2017

Jens Ålykke 2017

Besøg hos Jens Aaløkke den 27. august 2017.
Af Jens Aalykke og John Sau.

Jens er stærkstrømsingeniør og radioamatør OZ1GEO. Siden 1971 har Jens arbejdet med faget i form af selv-bygger apparater som er udstillet i "Experimentarium".

Vi ankom ud på eftermiddagen. Nogen og tyve var vi vist. I ankomsthallen var flere borde med gratis radioudstyr. Der blev kikket meget og noget blev båret ud i bilerne. Imedens var der kaffe og kage. Veloplagte kastede vi over samlingerne.
Radio Samlingen
Ca. 1000 radioer er vist udstillede. Dette er sandsynligvis det største antal radioer udstillet i Danmark. Desuden findes et lager med et par tusinde apparater.
Hovedsagelig danske radioer er udstillet, men også en del tyske radioer. Radioerne står på hylder i kronologisk orden. Begyndende med krystal modtagere, radioer med udvendige rør, radioer i kabinetter og til radioer fabrikeret I 1960’erne.
Der er også ca 40 Radiogrammofoner.
Andet elektrisk udstyr.
Ca. 1000 stk. el-museumsdele er udstillet. Samlingen er opdelt i sektioner: Elektrisk kontorudstyr, Edison diktafon; Telefoner, skolefysik dele; Elektromedicinsk udstyr, Tesla apparater; Fotografisk udstyr, røntgenapparater og -tællere, elektrokemisk og lignende laboratorieudstyr; Radiotelefoner fra Kold Krigs perioden, såvel kinesisk som russisk udstyr; Allieret udstyr og tyske radioer fra 2. Verdenskrig; Radioudstyr til skibe og biler; Radioamatørudstyr, rørforstærkere og prøveudstyr; Motoriserede symaskiner, el-installationsmateriale, motorer og transformatorer.
Experimentarium
Trefaset kraftensretter med kviksølvrør; Jakobs stige; Sender med Marconi-rør; Flere størrelser af Tesla spoler.
Desuden: Rør-puls enhed for radar; Tællerudstyr til gammastråler; Radar- enhed fra Koreakrigen; Lasere af flere slags; Kulbue belysningsenheder; Gnistsender; Poulsen bue sender; Blitz lamper; Xenon Bue Lamper; Kino Projektor for 32mm film.

Desuden en del Selvbyggede rørforstærkere med stor effekt og god lydkvallitet.

Jens demonstrerede noget af udstyret, især lyn og gnister var imponerende.

NB.
På Internettet findes en præsentation på www.kvindebjerg.dk
I venstre side af skærmen, skal du bruge pil-ned til ”Jens Aaløkke, OZ1GEO, Experimentarium” og/eller til ”Tesla show 2007”