Arrangementer / Tidligere Arrangementer / Museumsbesøg / Gøteborg Radiomuseum
 
Gøteborg Radiomuseum 2012

Først i juni måned var jeg sammen med 6 andre radioter i Gøteborg. Vi besøgte Gøteborg Radiomuseum på 6 sal i en stor industriejendom. Museet råder over 1000 kvm og pladsen udnyttes til det yderste. Museet er opdelt i mange faglige afdelinger (radio tv kommunikation osv.). Hver afdeling står selv for indretning, reparation og indsamling af apparater.
Der står mange radioer på hylderne og store radiogrammofoner på gulvet i midten. Et flot værksted med 2 arbejdspladser og en museumsbutik med et gode tilbud. Et rum fyldt med radiorør til salg!
Radiohistoriske Foreningen i Vestsverige blev grundlagt i 1983. Det nuværende museum er fra 1994 og koster 200.000kr i årlig leje. Museet besøges af 2000 gæster pr år. Der er 700 medlemmer hvoraf 50 hjælper til i museet om ugen. Museet har åbent hver dag 12-15 dog 20 om onsdagen. Mandag er lukket.
Museet holder loppemarked hver måned. Apparater til salg står i en trappeopgang fra stuen til 4 sal. Der er meget at vælge imellem og priserne er rimelige. Vi var så heldige at loppemarkedet åbnede midt på formiddagen. Jeg købte 2 fine transistorradioer og et gammelt Philips oscilloskop (SK6AW - har nogen et diagram mm?)
Kent Ahlqvist modtog os på parkeringspladsen. Besøget startede med kaffe i cafeen og en introduktion til museet og foreningen i foredragssalen. Derefter gik vi rundt og så på sagerne i flere timer. Der var meget at snakke om og mange radioer måtte ned for en nærmere undersøgelse.
Kent fortalte at museet skulle moderniseres. Der står for meget fremme. Det bliver spændende at se det om nogle år.

John Sau