RFV på OXA København 2013

Ivan fortalte os om OXA og gav en introduktion til de mange apparater man har renoveret og udstillet.
En lille gruppe personer med interesse for telegrafi og radioteknik opdagede ved et tilfælde i 2000 at OXA skulle give plads for et større byggeri. De dannede derfor en Foreningen til bevarelse af Danmarks ældste Radiostation. Mange af de fine apparater museet rummer, er fundet i containere på vej til smeltediglen. Gruppen reddede en masse apparater og via fonde fik man finansieret at bygningen blev flyttet til en ledig plads på Holmen.
Bygningen blev flyttet i 2003 og stod færdig i oktober. Siden er lokalerne fyldt op med mange fine apparater der er istandsat af foreningens medlemmer. De fleste apparater er fra perioden 1900 til 1930. Det er en helt unik samling som giver en et fantastisk indblik udviklingen af apparater til telegrafi og radio. Se det hele på www.oxa.dk.

John