Arrangementer / Tidligere Arrangementer / Generalforsamling / Generalforsamling 2022

Generalforsamling 2022

Generalforamlingen 2022 i Radiohistorik Forening Vest blev afholdt på Hjortsvang Museum d. 27. marts. Dagen startede med bagagerumsmarked på parkeringspladsen hvor ca. 31 tilmeldte inkl. koner deltog. Frokosten blev indtaget i kaffestuen "Katrines køkken" hvor generalforsamlingen blev afholdt bagefter. Efter generalforsamlingen blev foreningen vist rundt på museet af leder Martin Holm der fortalte historier og anekdoter bl.a om den gale onsdag på Gl. Tørring kro i 1848 (nævnes på Hjortsvang museums hjemmeside). Foreningen blev ledt rundt på museet, specielt de steder hvor der var teknik inkl. radioer og TV'er. Det blev også til et kig ind i en ny bygning der skal fremvise en købmand fra gammel tid. Dagen sluttede hvor den startede på parkeringspladsen hvor de sidste handler blev gjort.