Arrangementer / Tidligere Arrangementer / Medlemsbesøg / Per Skårup, Hurup

Per Skårup, Hurup

Besøg hos Per Skårup
Af John Sau 2017.
Per Skaarup blev født i 1942 på et husmandssted i Heltborg.
Efter et ophold i Aalborg blev Per i efteråret 1959 medhjælper hos bogbinder Gravesen i Vildsund. Her lærte han hurtigt noget af bogbinderhåndværket. Han har samlet på bogbinderværktøj, blandt andet en stor gammel skæremaskine.
I 1960 tog Jørgensen fra Volstrup ham i lære som radiomekaniker. I hele læretiden i boede Per hos ham som en del af familien. Arbejdet som lærling omfattede også pasning af Volstrup Elværk. I sommeren 1961 blev elværket lukket. Jørgensen flyttede til en ejendom, hvor han byggede nyt værksted. Radio og fjernsyn var i Pers læretid med radiorør.
Per fik som ny udlært i 1965 arbejde hos en radioforhandler i Nibe.
I 1967-68 blev Per selvstændig i Hvidbjerg og på Thyholm.
Senere kom han til at arbejde en tid hos Ernfred Vestergaard, der havde forretning i Snedsted.
I 1970 arbejde han på regntøjsfabrikken Ocean i Herning. Her kom han til stå for udvikling og drift af maskinerne. Som radiomekaniker havde han god forstand på teknikken bag svejsemaskinerne, som brugte en 2,5 kilowatt sender til at styre dem.
I 1974 rejste Per til Sverige for at arbejde på en plastikfabrik. Det var ikke lige sagen.
Han fik derfor hurtigt et nyt arbejde som reparatør på en af Volvos fabrikker.
Efter et par år i Sverige vendte familien i 1976 tilbage til Danmark og bosatte i Thy. De købte Ginnerup gamle skole. Her arbejdede Per som radiomekaniker på freelancebasis i Hurup og Hanstholm.
Efter et fræse-og edb kursus fik han i seks et halvt år ansættelse på Joran Bor.
Som 54-årig besluttede han at tage en uddannelse som maskinarbejder. Per kom i lære på Vestas. I 1998 fik han efter to års læretid svendebrev som maskinarbejder.
Som udlært fik han arbejde på Cimbria i et par perioder.
I et årstid arbejde Per hos Joran Bor igen. Han lavede kulplader til ovnene, hvor borene blev hærdet.
2004 gik Per på efterløn efterløn fra en ansættelse på Cimbria.
I de sidste 25 år har Per samlet på gamle radioer, grammofoner, båndoptagere, fjernsyn, transistorradioer, biltelefoner og andet elektronisk grej. I begyndelsen gik det langsomt med kun at samle på radioer med stereo. Det blev meget omfattende med årene. I dag har han ca. 300 apparater og et lille værksted med et omfattende måleudstyr. Apparaterne har sit eget rum med fyldte reoler og en del på gulvet (for meget). Desuden har han en del på loftet alle ar pakket ind i plastik eller sat i nogle fine kasser med låg og mærket med indhold.
Per vil gerne af med en del af apparaterne. Han har lovet at lave en liste som vi vil bringe på www.rhfv.dk når vi modtager den om nogle måneder.